QUINOASALAT med jordbær, edamamebønner & saltede mandler


Sommerlig salat med søde jordbær.

Perfekt tilbehør til de kommende, forhåbentlig mange grillaftener.
Jordbærrene kan sagtens erstattes af andre frugter eller bær. Melon, mango, blåbær for bare at nævne nogle få.






Jeg kunne altså ikke lade være, selv om det næsten kan betegnes som en dødssynd.
Jeg har købt ikke danske jordbær....

Jeg ved det!  - det er slet ikke i orden! De er dog økologiske, skal jeg altså lige tilføje til mit eget forsvar.... Jeg kunne simpelthen ikke lade være. De kaldte bare sådan på mig de smukke røde jordbær.
Og de smager altså bare så lækkert i salater, på morgenmaden, eller bare til at snacke af når den lille sult melder sig.

Men jeg glæder mig nu altså til de første danske jordbær kommer, intet er så godt som et dansk solmodent jordbær, har jeg ikke ret?



QUINOASALAT MED JORDBÆR, EDAMAMEBØNNER & SALTEDE MANDLER:
- 4 portioner


2 dl. hvid quinoa

2 dl. afbælgede frosne edamamebønner, optøet
150 g jordbær, i tern
1/2 rød spidskål, fint hakket
1 lille rødløg eller 3 forårsløg
4 spsk. fint hakket mynte
1 dl. saltede mandler, groft hakket

Dressing:

Saften fra 1 lime
1 spsk. sesamolie
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:

Skyl quinoaen grundigt i en tætmasket si og kog den efter anvisning på posen.

Kom den kogte og let afkølet quinoa i en skål og vend den med dressingen og alle de øvrige ingresienser.

Spis salaten som tilbehør til fx. grillede BBQ blackbean bøffer.

Psssst .....

Har du set min nye E-bog Hjernemad?



Hjernemad er e-bog med 25 lækre og hjerneboostende opskrifter og har allerede solgt over 300 eksemplarer. Så vil du også gerne være knivskarp på øverste etage eller blot have 25 lækre opskrifter?  Så kan du læse mere om bogen og købe dit eksemplar her: HJERNEMAD

...... og psssstt - den koster kun 39 kr!





FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -

Etiketter: , , , , , , , , , , , ,