Mango-karry hummus & spinatsalat med quinoa, mango og cashewnødder


Hummus, hummus, hummus !!!!
Jeg elsker hummus!

Og hummus er noget jeg laver min. 1 gang om ugen, derfor syntes jeg indimellem det kan være sjovt at variere smagen og hvorfor ikke lave en med mango og karry.

Du tager simpelthen bare en god grundopskrift på en hummus, du kan se min guide her til den perfekte hummus og tilføjer en frisk moden mango og karry - så simpelt er det.
Hummusen får den fineste solgule farve og har en dejlig balance imellem krydderierne, sødme og friskhed - ja jeg er fan af hummus med mango og karry....



Faktisk er jeg nok bare fan af hummus og da jeg fornyligt faldt over et billede på facebook, hvor der stod: " I´m a hummussexual " ja så måtte jeg da trække anerkendende sødt på smilebåndet og tænke, yep thats me !!!

Jeg har flere opskrifter på hummus her på bloggen og et godt sted at starte, er den perekte hummus, her giver jeg dig en god guide til hvordan hummusen bliver helt perfekt cremet og lækker.

Skulle du  have lyst til at prøve lidt andre smagsvarianter, så skulle du prøve avokado hummusen. Avokado i hummus giver den fineste lyse grønne farve og den lækreste cremede konsistens.
Men prøv lige denne karry-mango hummus først ikke.



KARRY MANGO HUMMUS
1 stor portion / 4-6 personer

480 g udblødte og kogte kikærter, svarede til 2 dåser - drænet vægt
1 moden mango, uden sten og skræl
2 fed hvidløg
saften fra 1 citron
1 spsk. karry
2 spsk. tahin
2 tsk flagesalt
1/4 tsk. cayennepeber
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen

FREMGANGSMÅDE:

Kom alle ingredienser i foodprocessoren og blend det helt jævnt og cremet.
Smag hummusen til med salt.

Opbevar hummusen i en lukket beholder i køleskabet.
Holder sig min. 5-6 dage.


SPINATSALAT MED QUINOA, MANGO OG CASHEWNØDDER
- 2 personer

100 g frisk spinat ( ikke baby spinat )
2 dl kogt quinoa
1/2 mango
1/2 agurk
1/2 rødløg

1 dl. cashewnødder
4 stor spsk. karry-mango hummus
Frisk koriander

FREMGANGSMÅDE:

Skyl og slyng spinaten grundigt og skær den i strimler.
Del agurken på langs, skrab kernerne ud med en ske og skær den i tynde skiver.

Hak rødløget fint og skær mangoen i tern.

Anret spinaten i bunden af skålene, fordel kogt quinoa, mango, agurk og rødløg rundt langs kanten.
Placer 2 store spsk. hummus i midten.

Drys med cashewnødder og frisk koriander.
Bland det hele sammen i skålen lige inden den spises.





FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor
REGI: Gense bestik / Lucie Kaas & House Doctor skåle

Etiketter: , , , , , , , , , , ,