Kødfri mandag: Quinoadeller & fennikelsalat med dild og tranebær


Første gang jeg smagte fenniekelfrø, var jeg slet ikke forberedt på den smagsoplevelse der ventede mig. Jeg brød mig virkelig slet ikke om det. Troede jeg...
Altså jeg elsker jo fennikel, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne lide fennikelfrø, derfor lod jeg det komme an på endnu en prøve i disse, helt fantastiske quinoafrikadeller, der lige som tærten, er en god måde at få brugt de overskydende kogte quinoa på. Man kan selvfølgelig også sagtens koge dem kun til dette formål. Jeg kan ihverfalt varmt anbefale dem. Sådan en lun quinoa hapser, dyppet i tahindressing, mums!
Og nåe ja, så kunne jeg heldigvis godt lide de der fennikelfrø. De giver en dejlig mild anissmag, der sammen med de tørrede tranebær gør disse vegetariske deller til en luxuriøs smagsoplevelse.

Quinoadeller:
- 12 stk

400 g kogt quinoa*
200 g sød kartoffel
1 tsk fennikelfrø (kan undlades)
2 spsk fint hakkede tørrede tranebær
1 spsk hakket bredbladet persille
2 spsk. loppefrøskaller
1 dl vand
Salt og peber

* 400 g kogt quinoa svarer til det halve i tørvægt.

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader og gør en bageplade med bagepapir klar.
Skyl den søde kartoffel, skær den i tern og kom dem på bagepladen. Ved ternene med omivenolie og salt og bag dem i 20 min.

Blend de bagte karfoffeltern med en stavblender eller i en minihakker sammen med fennikelfrø, salt og peber til en ensartet creme. Bland cremen sammen med de kogte quinoa og loppefrøskaller og vand. Lad farsen samle sig i 10 min.

Form farsen til 12 frikadeller og bag dem i oven i 30 min.

Fennikelsalat med dild og tranebær:
- tilbehør til 4

2 fennikel
2 potter dild
Saften fra 1 citron
1 spsk olivenolie
1 håndfuld tørrede tranebær
1 håndfuld valnødder
Salt og peber

Sådan gør du: 

Halver de 2 fennikel og snit dem fint på et mandolinjern. Og hak dilden fint.
Vend det fint snittede fennikel med citronsaft, olivenolie, salt, peber og dild.
Hak tranebær og valnødder fint og drugs det over salaten.

Server quinoafrikadellerne sammen med fennikelsalat, tahindressing og sødkartoffel fritter.

Tilbehør:

Tahindressing
Sød kartoffelfritter


Foto & styling: Maria Engbjerg / Vanløse Blues
Opskrift: En Sund Balance - Spis efter syre-base-principperne Nyt nordisk Forlang Arnold Busk
Regi: Muubs / Rice / Line Rønnest

Etiketter: , , , , , , , , , , , ,