SMÅ SUNDE PIZZA KIKS ( V + GF )



En kiks med smag af pizza  - se det kan vel umuligt være en dårlig idé kan det?


Når lækkersulten kommer snigende eller du bare skal bruge noget der knaser til din yndlings dip, så er pizza kiks svaret.

Kiks er måske slet ikke den rigtige betegnelse for denne her sag, fordi en kiks er vel egentligt noget man forbinder med noget sødt, samtidig syntes jeg heller ikke at knækbrød er den rigtige titel. Men små sprøde firkanter med smag af pizza lyder også bare så dumt ikke, derfor blev det altså til pizza kiks, ja!

Nå, men de smager altså møg hamrende godt - prøv selv!



PIZZA KIKS:
- ca. 20 stk.

4 dl. quinoamel
1 dl. kikærtemel
4 spsk. tomatpuré
4 spsk. vand
3 spsk. gærflager
2 spsk. oregano
1 spsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepair på en bageplade.

Rør alle ingredienser sammen til en klistret og sammenhængende dej og rul den ud imellem 2 stykker bagepapir på bagepladen.
Skær dejen ud i ønskede stykker, sæt pladen i ovnen og bag den i 15 min.

Lad pizza kiksene´ene køle af og knæk dem derefter i individuelle crackers.
Spis dem som en lækker snack og opbevar pizza kiks´ene i en lukket beholder.



FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: inspireret fra Jess Beautician Youtube kanal
GEAR & GREJ: -
REGI: -

Etiketter: , ,