Kokos-Rabarber Curry med veganske harissa kødboller & blomkålsris ( V + GF )


Det er højsæson for rabarber og de syrlige røde stænger kan bruges til så meget mere end grød, saft og kompot.


Rabarber er faktisk en grøntsag og kan derfor også sagtens anvendes lige så meget i det salte køkken. 
Den syrlige rabarber er i denne ret en super lækker kontrast til den stærke harissa, karry og cremede kokosmælk. 





De veganske harissa krydrede kødboller har jeg lavet af den lyse soyagranulat fra soy4you, det minder så forbavsede meget om kød i konsistensen, at det kan serveres for alle, helt uden det opdages at det slet ikke er kød fra dyr. Soy4you er derfor et glimrende produkt, både til hvis du blot ønsker at skære ned på kødforbruget, men også hvis du allerede er vegetar eller veganer og gerne vil lave kød lignende retter.

Jeg selv er blevet super glad for at bruge det, det er så nemt at anvende og og tilmed billigt - 27 kr for 1 pose. Sådan en pose svarer til 500 g kød.

Du kan købe Soy4you i Rema1000, Føtex, Bilka og udvalgte Meny butikker.

Se flere opskrifter med soy4you her:

Thaispyd med forglemmelig thaisalat
Græsk moussaka
Chaikrydrede kødboller med indiske salater




KOKOS-RABARBER CURRY:
- 4 portioner

4-5 stilke rabarber
saften fra 1 lime
1 spsk. karry
1 portion harissa kødboller - se opskriften nedenfor
400 ml / 1 ds kokosmælk
kokosolie til stegning
salt og peber

FREMGANGSMÅDE:

Vask rabarberstilkene og skær dem i 2 cm diagonale skiver.

Varm en sauterpande op til medium/høj varme, tilsæt kokosolie og karry og steg harissa kødbollerne heri i 2-3 min.

Tilsæt rabarber og kokosmælk, skru ned til lav varme når det koger og lad det små simre i 15 min.

Server kokos-Rabarber curry´en med blomkålsris og mynte coleslaw.



VEGANSKE HARISSA KØDBOLLER:
14 stk.

125 g lys soy4you granulat
5 dl grøntsags bouillon

1 hørfrø æg ( 1 spsk. knuste hørfrø + 3 spsk. vand, rørt sammen og trukket i 10 min)
1 løg, fint revet
1 fed hvidløg, fint revet
3 spsk. fint hakket frisk koriander
3 spsk. Green Harissa fx. fra Al´Fez
3 spsk. kokosfibermel
3 spsk. loppefrøskaller
1 tsk. flagesalt

FREMGANGSMÅDE:

Varm grøntsagsbouillionen op til kogepunktet, sluk for varmen og tilsæt soyagranulaten.
Lad den trække i 3-5 minutter, eller til alt væsken er absorberet.

Rør løg, hvidløg, hørfrø æg, salt og harissa sammen i en skål.
Tilsæt den udblødte soyagranulat og rør det sammen.
Vend farsen sammen med kokosfibermel og loppefrøskaller og lad farsen samle sig i 10 min.

Tænd ovnen på 200 grander og kom bagepapir på en bageplade.

Form farsen til 14 kødboller og placér dem på bagepladen.
Sæt pladen i ovnen og bag dem i 20 min.



BLOMKÅL-QUINOA RIS:
- 4 portioner

1 blomkål, groft revet
2 dl. kogte quinoa
saft og skal fra 1 økologisk lime
2 spsk. fint hakket frisk koriander
1 nip salt

FREMGANGSMÅDE:

Vend alle ingredienserne sammen og server dem som tilbehør til gryderetter og deslige eller tilsæt en masse andre grøntsager og gør det til en lækker salat.





FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFTER: Maria - Vanløse Blues for Soy4You
GEAR & GREJ: Magimix Foodprocessor / Bamix stavblender swissline / Wilfa Raw Fuel blender
REGI: Muubs / House Doctor / Kähler

Etiketter: , , , , , , ,