Sød kartoffel suppe med æble-avokado topping



Varm og fyldig suppe - det er eneste rigtige at spise i denne Sibiriske kulde!

Hold nu op hvor er det blevet koldt!
Jeg har nærmest ikke været udenfor en dør de sidste 4 dage - det er simpelthen for kold for mig at opholde mig udenfor i længere tid og skal jeg ud, så skal jeg ikke stå stille et eneste sekund. Derfor har jeg kun bevæget mig ud når det var højst nødvendig.

Det var det bla. igår hvor Føtex havde 25 % på økologi, så 2 ture frem og tilbage for at få det hele med var hvad jeg var udenfor igår.

Ellers bruges tiden indenfor, hvor jeg gør klar til at komme ud af ferielangsommeligheden og ind i en god arbejds- og hverdags rutine. Det har været skønt at drosle lidt ned og bruge tiden på at fordybe mig lidt med mit stadige hemmelige projekt. Og for ikke at fryse helt fast til kontorstolen, så drikker jeg store mænger te og spiser varme supper til nærmest alle måltider.

Denne suppe er ultra cremet og fyldig pga. af de søde kartofler og røde linser.
Røde linser bidrager med masser af proteiner og fibre og fordi de koger helt ud gør de suppen fyldig og cremet og samtidig bidrager de med en mild krydret smag.
Æble-avokado toppingen tilføjer friskhed og gode mættende fedtstoffer til suppen.

Jeg ville have brugt frisk koriander, men jeg var kommet til at bruge det sidste i en salat igår. Istedet fandt jeg noget thai basilikum som var tilovers fra nytårsmenuen. Det smagte super lækkert!
Thai basilikum er mere krydret og aromatisk end den almindelig basilikum vi kender fra potterne i supermarkedet. Kan du ikke finde thai basilikum kan du istedet bruge koriander.

Du kan sagtens undlade helt at bruge friske krydderurter, jeg bruger det altid selv, fordi jeg syntes det lige giver retten det sidste finish, både visuelt og smagsmæssigt og man skal ikke undervurdere smuk mad, vel?




SØD KARTOFFEL SUPPE:
- 4 portioner

500 g søde kartofler
125 ml røde linser
1 liter grøntsagsbouillon
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt ingefær
kokosolie til stegning
Salt og peber

ÆBLE-AVOKADO SUPPE:

2 æbler, i små tern
2 avokado, i små tern
1 rødløg, fint hakket
saften fra 1/2 lime
salt og peber
evt. fint hakket thai basilikun el. koriander

FREMGANGSMÅDE:

Varm en stor gryde op til medium varme, tilsæt kokosolien og steg løget mørt her i. Tilsæt hvidløget og lad det stege med 1-2 minutter.
Tilsæt krydderierne og rør godt rundt i det.
Kom søde kartofler, røde linser og grøntsagsbouillon i gryden, skru op til høj varme og læg låg på gryden. Når suppen koger skrues der ned til lav varme. Kog suppen i 25 minutter.

Blend suppen helt jævn og cremet og smag den til med salt og peber.

Kom alle ingredienser til toppingen i en skål og bland det sammen. Krydr med salt og peber.

Server den varme suppe i skåle og fordel toppingen ovenpå. Drys evt. med fint hakket thai basilikum eller frisk koriander.


FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Bamix swissline xl stavblender
REGI: Wonki Ware skåle / Gense Focus de Luxe bestik

Etiketter: , , , , , , , , , , , ,