Marokkansk gulerodssalat med kikærter, rosiner og masser af krydderurter


Giv din råkost en smagseksplotion og gør som de gør i mellemøsten - brug krydderurterne som en ingrediens og ikke bare som en smuk garniture.
Udover at se smukt ud, så smager det noget nært himmelsk!

Jeg er afhængig af at bruge krydderurter i min madlavning. Jeg syntes de giver min madlavning det sidste prik over i´et. Både når det kommer til det visuelle, men så bestemt også til smagen.

Jeg køber altid mine krydderurter i store bundter - de er billigere end dem i potter og så smager de også af meget mere. Jeg opbevarer dem i en lynlåspose i køleskabet, på den måde kan de holde sig i min. en uge helt uden at blive kedelige og slatne.


Når jeg bliver interwievet i forbindelse med udgivelsen af Geniale Grøntsager eller i forbindelse med mit arbejde her på bloggen, så bliver jeg tit spurgt om hvad min livret er.
Og det spørgsmål er mig nærmest umuligt at svare på - sidst beskrev jeg det som at det ville være det samme som at skulle vælge imellem hvilket af sine børn man elsker mest ....
Det er selvfølgelig sat helt ud på spidsen og jeg laver naturligvis bare sjov.
Men som madblogger, der lever at lave mad, så kan jeg umuligt vælge bare en ret.

Men jeg kan vælge et yndling verdens køkken og har du fulgt med her længe så ved du at jeg er vild med det marrokanske køkken. Alle de friske grøntsager, krydderier og ikke mindst krydderurter - jeg ELSKER det!
Så denne salat kan man sige er essencen af min livret, den indeholder nemlig alle de ting jeg holder aller mest af!




MARROKANSK GULERODSSALAT MED KIKÆRTER, ROSINER & KRYDDERUTER
- hovedret til 2 personer - tilbehør til 4 personer

500 g gulerødder
240 g udblødte og kogte kikærter, svarende til 1 dåse, drænet vægt
1 dl hakkederosiner ( andre tørrede frugter kan også bruges fx. dadler, figner eller abrikoser )
1 dl ristede solsikkekerner
2 spsk. ristede sesamfrø
kokosolie til stegning
2 tsk. paprika
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
salt og peber

2 spsk. fint hakket bredbladet persille*
2 spsk. fint hakket koriander*
2 spsk. fint hakket mynteblade*
2 spsk. fint hakket frisk oregano*

Kernerne fra 1/2 granatæble

Dressing:

2 spsk. citronsaft
2 spsk limesaft
1 spsk ristet sesamolie
1 tsk. kokossirup ( kan erstattes af anden sødning )
Salt og peber

* du kan sagtens nøjes med 1 eller 2 forskellige slags krydderurter bare brug samme mænge som hvis du brugte alle 4.



FREMGANGSMÅDE:

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med salt og peber.

Varm en pande op til medium varme, tilsæt kokosolie og steg kikærterne gyldne og sprøde heri i ca. 5 min. 
Tilsæt alle krydderierne, vend det godt rundt og steg i ynderligere 5 min.

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver evt. på et mandolinjern.
Kom gulerødderne i en skål sammen med dressing, rosiner, ristede frø og kerner og de stegte kikærter og vend til sidst de fint hakkede krydderurter i salaten.

Anret salaten i en skål eller på et fad og drys granatæblekernerne henover.


Server den marrokanske gulerodssalat som tilbehør til fx:

Ovnbagte falafler
Aubergine kødboller på spyd
Socca pizza


Psssst .....

Mangler du flere sunde og nærende opskrifter til både morgenmad, frokost, aftensmad, snacks og søde sager, så skulle du kigge på min nye E-bog Hjernemad.

Det er en bog med 25 lækre og hjerneboostende opskrifter til dig som gerne vil være knivskarp på øverste etage! 
- du kan læse mere om bogen og købe dit eksemplar her: HJERNEMAD

...... og psssstt - den koster kun 39 kr!


FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI:  Wonki Ware

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , , , , ,