BØNNE CURRY - Varm mad med frosne grøntsager


Fyld din fryser med frosne grøntsager - de er sunde, fyldt med vitaminer og nemme at bruge.

Noget jeg bla. gør for at have et godt basislager er, at jeg altid har et godt udvalg af krydderier, jeg har altid hakkede tomater, kokosmælk og den slags ting på dåse og så fylder jeg altid min fryser med masser af frosne grøntsager.
Til min morgen greenie bruger jeg altid spinat og broccoli, så dem har jeg altid mange poser af, derudover er ærter og bønner er også noget man altid kan finde i min fryser.

I denne uge kan du gøre et kup i Kiwi - 10 kr for en pose frosne økologiske Grøn Balance grøntsager - dét er altså billigt! Jeg har allerede været afsted og fået fyldt fryseren til bristepunktet med gode frosne grøntsager!

// indlægget er udgivet i samarbejde med KIWI //


Vi kender alle til de der dage hvor køleskabet er tomt, og pengepungen måske endda ligeså.
Det er koldt udenfor, du er træt, sulten og energiforladt - ja der er faktisk mange ting, der er glat.
Du tænker måske: Jeg har intet at lave mad af.....

Men dér vil jeg lige give dig en udfordring!

Jeg tror nemlig godt, at du ud af indholdet af din fryser, køkkenskabe og andre basisvarer sagtens kan lave et lækkert måltid mad.

Se bare denne bønne curry! Den blev lavet ud af hvad jeg lige kunne finde i mit ellers meget tomme køleskab. Men i fryseren var der bønner og spinat, jeg havde et løg og et par røde peberfrugter.
Rød karry, hakkede tomater og kokosmælk fandt jeg også, og så var retten allerede godt på vej.

Retten kan sagtens tilpasses udfra hvad du lige har, måske du ikke har peberfruger, men gulerødder istedet, eller måske du ikke har nogle af delene, men har en pose wok blanding i fryseren stedet - jamen så er det bare den du bruger, så enkelt er det.




BØNNE CURRY:
- 2 personer

400 g frosne grønne bønner
200 g frossen hel bladet spinat
2 røde peberfrugter, i strimler
1 stort løg, i strimler
2 tsk. rød karrypasta
1 spsk. tamari ( glutenfri soya )
1 dåse hakkede tomater
2 dl. kokomælk
kokosolie til stegning
salt og peber

Frisk koriander og hakkede cashewnødder til topping

FREMGANGSMÅDE:

Varm en stor pande eller wok op til medium/høj varme, tilsæt kokosolie og steg løget i 4-5 minutter.
Tilsæt peberfrugt og lad det steg med i 3-4 minutter. Tilsæt bønner og steg dem med i 2-3 minutter. Tilsæt tamari og rød karry, rør det godt rundt og tilsæt så hakkede tomater og kokosmælk og spinat.
Lad retten stå og små simre i 6-8 minutter, og smag den til med salt.

Server bønne curryen toppet med koriander og cashewnødder, sammen med blomkålsris, kogt quinoa eller brune ris.




FOTO & STYLING: Maria - Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria - Vanløse Blues
GEAR & GREJ: -
REGI: -

Etiketter: , , , , , , , , , , ,