Julens salater: Grønkålssalat med ristet boghvede



Sig hej til min nye salatdrys afhængighed: ristet boghvede !!!!

Hvis ikke du allerede har prøvet det, så slip alt hvad du har, grib en pande og rist nogle boghvede kerner - det smager HIMMELSK!

Ideen er desværre slet ikke min - men min dygtige blogger kollega Dittes.
Hun stod og jonglerende med lækre rødkålssalater i Go´ Morgen Danmark den anden dag, og på den ene kom hun ristet boghvede. 
// UDGIVET I SAMATBEJDE MED ZWILLING //



Jeg har tidligere lavet flere forskellige granola´er med boghvede i og jeg er vild med den knasende og let nøddeagtige smag de har, så da Ditte kom ristet boghvede på salaten, tænkte jeg SELVFØLGELIG! og ærgrede mig samtidig over at jeg ikke selv var kommet på ideen først - hi hi, men det skulle jo selvfølgelig da ikke afholde mig fra at kaste mig ud i projektet, heldigvis! - for yum yum hvor er det lækkert! Jeg kommer til at komme ristet boghvede på alt jeg spiser i den kommende tid, så tak for den geniale ide Ditte!

Som sagt,  Ditte brugte den ristede boghvede på rødkål og jeg bruger dem på grønkål, men det er faktisk kun fantasien der her sætter grænser for hvad de kan bruges til;  alverden salater, på morgenmaden, på suppen - så lav endelig en stor portion nu du er igang, de forsvinder forbavsende hurtigt de kerner.

Alt det fine udstyr jeg har brugt her på billederne er fra Zwilling, dem har jeg lavet et fint samarbejde med. Jeg har igennem den seneste tid afprøvet meget derfra og jeg er så vild med designet og kvaliteten. især knivene er jeg vilde med, de er super skarpe og man har et fantastisk greb på dem.

Gode knive er ikke kun vigtige når du arbejder med kød, men særdelseshed også når du arbejder med grøntsager. Tænk lige på hvor hård en græskar er eller rodfrugterne, hvis ikke man har en god kniv til når de grove grøntsager skal skæres, så kan man kunne grueligt til skade.
Så hvis du ikke allerede har en god kniv, så overvej en Zwillig - jeg kan varmt anbefale den!



GRØNKÅLSSALAT MED RISTET BOGHVEDE:
- tilbehør til 2-4 personer

300 g grønkål
1 æble
100 g vindruer
100 g boghvedekerner
50 g valnødder

1 spsk. citronssaft + 1/2 tsk. salt til at massere grønkålen med.

6-8 spsk. tahindressing eller sennepsvinaigrette

FREMGANGSMÅDE:

Riv grønkålsbladene af stænglerne, skyl og slyng grundigt og hak grønkålen fint.
Kom den i en skål og masser den mør med citronsaft og salt til den bliver mørkegrøn.

Varm en pande op til mediumvarme, rist først valnødderne til de bliver gyldne og dufter.
Kom de ristede valnødder på et skærebræt og stil det til side.
Rist herefter boghveden på den varme pande til det bliver gyldent og dufter, det tager ca. 5-7 min. Vend gerne rundt i det undervejs. Tag dem af varmen og stil det til side.

Slær æblet i små tern og hak valnødderne groft.

Anret grønkålen i en skål eller på et fad og fordel æbler, valnødder og ristet boghvede ovenpå.
Kom lidt af dressingen på og server resten ved siden af.

Server salaten til julemiddagen som et dejligt friskt og knasende tilbehør.



FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
GEAR & GREJ: Zwilling
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Wonki Ware

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,