Friske forårsruller med rødspidskål, miso dip & pomelosalat


Friske forårsruller er faktisk bare en stor undskyldning for at indtage store mængder lækker dip, og så er de så lækre, at man ikke kun, som navnet måske kan antyde, skal spise dem om foråret. De kan spises til alle årstider og fyldes med lige præcis det du har lyst til eller har liggende i grøntsagsskuffen.

Jeg har fyldt dem med smuk lilla spidskål, gulerødder, spinat, koriander, sukkerærter og bønnespirer, dippen jeg har lavet til er en favorit lige for tiden og består af bla. miso, som er lavet af fermentet hvede, det giver en dyp og intens smag, som passer super godt til de meget fersk smagende ruller.
Hvis du ikke bryder dig om miso, eller bare ikke lige har sådan noget fancy stående, så kan jeg anbefale dig en peanutbutter dip til - den er også så lækker at skålen med garanti tømmes og fadet med ruller lige så.

Jeg sidder lige nu i værre rod efter dagens fotoshoot, fordi det var simpelthen et must for mig idag at nå at kigge herind med en lækker opskrift og sige TUSIND TAK for den fantastiske modtagelse af min kogebog Geniale Grøntsager! Jeg er overvældet, glad, stolt og meget meget taknemmlig!

Jeg håber alle jer, der har købt den bliver rigtig glad for den og får lavet og spist en masse grøntsager på måder i ikke før har prøvet. Til jer som endnu ikke har købt den og gerne vil havde fingrene i den, så kan i bestille den her hos mig, hos saxo, eller i din lokale boghandel.

Nu vil jeg forsøge at finde mit køkken inde under alt rodet, imorgen skal jeg nemlig være klar til et sjovt og spændende projekt, som jeg glæder mig til jeg kan dele med jer.

Jeg får desværre ikke tid til at dele flere nye opskrifter den kommende uge, tilgengæld kommer der en lækker give away senere på ugen - det bliver (u)hyggeligt lækkert !


FRISKE FORÅRSRULLER MED RØDSPIDSKÅL, MISO DIP & POMELOSALAT:
- 6 ruller / 2 personer

1/2 rødt spidskål, fint snittet
4 gulerødder, i juliennestrimler
2 dl bønnespirer
2 dl sukkerærter, i tynde strimler
100 g spinat
18 blade koriander

Fremgangsmåden til hvordan du ruller forårsrullerne finder du her: FRISKE FORÅRSRULLER

MISO DIP:

saft og skal fra 1 økologisk appelsin
saften fra 1 lime
1 fed hvidløg
1 tsk. fint revet ingefær
1/2 tsk. salt
1 spsk risvineddike
1 stor spsk. tahin
1 stor spsk. miso

FREMGANGSMÅDE:

Blend eller pisk alle ingresienser sammen til konsistensen er jævn og cremet og smag den til med surt og salt.

POMELOSALAT:

Opskriften på salaten finder du her: POMELOSALAT


FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: fad fra WONKI WARE

Etiketter: , , , , , , , , ,