Bagt tomatsuppe med frisk timian


Fyldig og cremet suppe lavet af bagte tomater, det giver en dejlig sødme og intens tomat smag.


Enhver børnefamile har en ret som bare virker hver gang, som alle elsker, garanterer tomme fade og tallerkner og som kommer på på middagsbordet ihvertfald en gang om ugen.

Hjemme hos os er det tomatsuppe - det er et sikkert hit!
Så bliver der slubret igennem og spist op og typisk også spurgt om 2. og 3. portion.

Jeg plejer faktisk bare at lave tomatsuppen af tomater fra dåse, det har fungeret ganske fint og er den bedste løsning især om vinteren hvor tomaterne ikke er i sæson og dem man kan få er både dyre og uden smag.

Men lige nu er tomaterne i højsæson, de er flotte solmodne og fyldte med smag, derfor ville jeg denne gang lave en tomatsuppe med friske tomater.
Tomaterne blev bagt i ovnen -  det giver en cremet konsistens og en sødme fyldt og intens smag.

I tilberedningstid tager det selvfølgeslig længere end hvis man bruger tomater fra dåse, men forberedelsestiden er ikke betydeligt længere og imens tomaterne bager i ovnen kan man jo passene lave andre ting - smøre madpakker fx ...



BAGT TOMATSUPPE MED FRISK TIMIAN:
2 portioner til hovedret - 4 portioner til forret

2 røde peberfrugter
1 kg tomater
2 rødløg
2-3 fed hvidløg
1 liter grøntsagsbouillon
1 spsk balsamico
salt og peber

Frisk timian
Creme fraiche eller soya youghurt

FREMGANGSMÅDE:

Tænd ovnen på 200 grader og kom bagepapir på en bageplade.
Fjern kernehuset på peberfrugterne, pil løget og skær det i kvarte. Skyl tomaterne og skær dem i kvarte. Kom alle dele på bagepladen - hvidløgs feddene bages med skallen på.
Sæt bagepladen i ovnen og bage dem i 45-60 min.

Pres de bagte hvidløg ud af skallen og blend de bagte grøntsager sammen med bouillon og balsamico, enten i en gryde eller i blender der kan tåle høj varme.

Server den varme suppe i skåle eller dybe tallerkner med creme fraiche og frisk timian.

Brød til suppen? Prøv de gode chiaboller eller low carb foccacia brødet.


TIP - flere varme og delikate suppe opskrifter her:

Gulerodssuppe med fennikel og appelsin
Persillesuppe med æble-rosin topping
Selleri-porre suppe
Misosuppe 
Ærtesuppe med wasabi kikærter

FOTO & STYLING: Maria / Vanløse Blues
OPSKRIFT: Maria / Vanløse Blues
REGI: Royal Copenhagen


Etiketter: , , , , , , ,