Nudelsalat med edamamebønner & wakame - Low carb og glutenfri


Kold nudelsalat med masser af saft og kraft til at matche det dejlige sommervejr.

Lysten til varm mad har det med at forsvinde som dug under solen og selvom koldskål og vandmelon smager virkelig dejligt, så er det nok ikke så holdbart at leve af det i længden.
Jeg har derfor lavet en frisk nudelsalat, lavet af kinaradise som derfor er low carb, helt fri for gluten, ligger dejlig let i maven, men som mætter dejligt.

Kinaradisen egner sig super godt som erstatning for almindelige nudler eller spaghetti, da den selv efter tilbedredning bevarer bid og struktur. Jeg har dog brugt den rå i denne salat, da jeg er vild med  det friske bid den har. Smagen er lidt mildere end den lille røde radise, stadig lidt skarp men sammen med soya-ingefær dressingen og den friske koriander går det op i en skøn enighed.

Kinaradisen har jeg set både i Super Brugsen og i Føtex. Jeg køber den typisk i Torvehallerne da jeg jævtligt er derinde efter friske krydderurter. Det var jeg bla igår, imellem 2 møder. Da det ene sluttede  smuttede jeg en tur i Tovehallerne hvor jeg både fik frokost hos SMAG, købt krydderurter og den største kinaradise jeg længe har set. Den var nok en halv meter lang! - den valgte jeg så at komme i min taske for bedre at kunne kontrollere den krabat og cyklede derfor hele københavn rundt med en kæmpe kinaradise stikkende langt op ad tasken. Jeg forstår da virkelig af brande mig selv som grøntsagspassionist ....

Kan du ikke skaffe kinaradise så kan du sagtes bruge squash istedet.




Low carb nudelsalat med edamamebønner & wakame:
- tilbehør til 2

1 stor kinaradise
1 bundt radiser
200 g edamamebønner ( frosne og afbælgede )
100 g wakame tang salat
1 håndfuld frisk koriander

Soya-ingefær dressing:

1/2 dl tamari (glutenfri soya)
1 tsk ristet sesamolie
1-2 tsk honning eller kokossukker
1 fed hvidløg
1 spsk fint revet ingefær
2 spsk ristet sesamfrø
saften fra 1 lime



Fremgangsmåde:

Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Måske den skal have mere lime, ingefær eller honning.

Optø edamanebønnerne - jeg gør det ved at komme dem i en si som jeg placerer i en skål. Hælder kogende vand på og lader dem trække deri i et par minutter. Tager sien med bønnerne op ad vandet og drypper dem så af.

Skyl radiserne gryndigt og skær dem i tynde skiver på et mandolinjern.
Skræl kinaradisen og skær dem i strimler, her bruger jeg den gode håndholdte juliennestrimler fra GEFU, den laver det bedste strimler.

Kom kinaradisenudlerne i en skål og vend dem godt sammen med wakame tang, edamamebønner, radiser og dressingen. Lige inden servering vendes den friske koriander i.

Spis nudelsalaten som den er eller server den som tilbehør til fx. laks.

Foto & Styling: Maria / Vanløse Blues
Opskrift: Maria / Vanløse Blues
Regi: Tallerkner fra Ment

Etiketter: , , , , , , , , , , , , , ,