Lørdags luxus fra morgenstunden: Lakridsvafler med blåbærcreme


Lakrids til morgenmad? 
Ja da! - og især når det kommer i form af en vaffel.

Der er ellers kamp om pladsen på mit køkkenbord disse dage...
Frøken Pixie står jo på køkkenbordet og troner den sammen vidundermaskinen også kaldet mælkeskummeren, nøj hvor er sådan en bandit altså bare fantastisk! Den har muligvis øget kaffe indtaget en anelse, men kaffe med skum er altså bare lykken!

Noget andet, der også stjæler køkkenbordsplads, er vaffeljernet! Det bliver vaflet så meget for tiden at jeg helt har opgivet at sætte det på plads igen, det er simpelthen spild af tid med de mængder vafler jeg producerer.

Vaffeljernet jeg bruger hedder Tefal snack collection og kan købes lige  H E R  affiliate )

Sidste skud på vaffelstammen er denne skønne Lakridsvaffel, som er så god at jeg har spist den til morgenmad, intet mindre end 4 dage i streg!
Det er nu ikke mig selv der er geniet bag opskriften, det er min søde veninde Camilla, som har bloggen Copenhagen By Me. Hun er den vildeste vaffelelsker jeg kender og kommer med nogle helt fantastiske vaffelkrationer. Se bare denne stenalderbrødsvaffel - genial ikke? Og med nyheden om at den røgede gauda ost fra Naturmælk nu er at finde i Føtex, så kommer der også snart en stenalderbrødsvaffel ud af mit vaffeljern, fordi de 2 ting sammen, kan kun smage som en lille bid af himlen ...

Men for nu, altså en lakridsvaffel, der passer helt fænomenalt godt sammen med fennikelfræsen, jeg siger det bare ...

Lakridsvaffel:
2 stk

1 lille øko banan
2 æg
2 tsk lakridspulver
1 tsk kanel
1/4 tsk salt
1 spsk loppefrøskaller

Blåbærcreme:

50 g frosne blåbær
3 spsk hytteost
1 tsk lakridspulver


Fremgangsmåde: 

Tænd vaffeljernet med hjertepladerne monteret i.
Blend alle ingredienserne til vaflen sammen, her bruger jeg bare min mini hakker.
Bag vaflerne af 2 omgange og læg dem på 2 tallerkner.

Imens den sidste vaffel bages laves blåbærcremen.
Skyl mini hakkeren og blend alle ingredienserne sammen.
Smag til, om du syntes den er tilpas sød. Tilsæt evt. mere lakridspulver eller lidt vaniljepulver.

Anret vaflerne på 2 tallerkner og top med blåbærcreme.



Foto & styling: Maria Engbjerg / Vanløse Blues
Opskrift: Camilla - Copenhagen By Me
Regi: Ferm Living

Etiketter: , , , , , , , , , , ,