Fredags tip: Happy Hour


Fredag! TGIF! Weekenden står for døren og en måde at fejre det på, kunne være at lave sig en cocktail i hjemmebaren. Eller 2 nu du er igang, for det er vel det happy Hour går ud på, 2 for 1.

Nå men idag vil jeg fortælle om noget så spøjst som ølcocktail...
Det lyder måske en kende mystisk, men jeg kan garantere, at det er en yderst behagelig smagsoplevelse. Også selvom du ikke kan lide øl...

Denne cocktail er særdeles god til vinterens mørke aftnener. Den har smagsnuancer som kaffe, karamel og nøddeagtigetoner, som bliver dejligt fremhævet at øllets bitterhed og efterlader en dejlig dyb smag.

Drik den hvis du elsker Bailys, kaffe og en let bitter drink.
Jeg er ihvertfald ganske overbevist om at ølcocktailen er kommet for at blive. Og med et cocktailkit, som dette,  kommer mine gæster til at få serveret ølcocktail som afslutning på en skøn middag, så jeg håber de vil elske den lige som jeg.

Ølcocktail "Brandy ale Xander"
- 1 glas

30 ml coffee Heering ( alternativt Kahlua )
20 ml Cognac
20 ml fløde - kan udskiftes med mandelmælk
Jakobsen Brown Ale - afkølet
Isterninger

I en shaker (eller beholder med låg) mixes coffee heering, cognac og fløde sammen i 5 sekunder.
Tilsæt is og ryst hårdt i 10 sekunder. Si isen fra og hæld blandingen i et glas.
Top cocktailen med Jakobsen Brown Ale og nyd et fantastisk samspil af kaffe, cognac og øl i en smagsoplevelse!

Skål og God fredag!  

{ cocktail kittet er modtaget som gave, men holdningen til ølcocktalten er helt min egen, jeg vil aldrig skrive om et produkt jeg ikke kan stå inde for }

Etiketter: , , , , , , , , ,