Raw carrot cake bites { sunde snacks }


De her kugler smager seriøst lige som gulerodskage! Og så indeholder de hverken mel eller sukker.
Men kun ingredienser som kroppen vil elske at få en eftermiddagstime, hvor man måske kan bruge  lidt at styrke sig på. De mætter dejligt og sender ikke kroppen ud på en blodsukker rutsjebanetur.
De er nu også gode til aften kaffen (teen) eller som et lille treat i madkassen. 

Til ca. 20 kugler:

3 dl fintrevet gulerod 
1 dl økologiske abrikoser
1/2 dl medjool dadler
2 dl blandede nødder fx. Valnødder og mandler - brug dem du har
2 spsk chiafrø (kan undlades)
1 spsk kanel
1/4 tsk muskatnød
1 spsk fint revet ingefær
Revet skal fra 1 øko citron

Noget til at rulle kuglerne i:

Fx. 

 - Finthakket hampefrø og frysetørret æble
 - Kokos
 - Kakao
 - Lakrids

Sådan gør du:

Kom abrikoser og dadler i en skål, hæld kogende vand på og lad det trække mens du river gulerødderne. På den måde bliver de lettere at blende.

Hæld fandt fra abrikoserne og dadlerne og kom alle ingredienserne i en foodprocessor.
Kør det til en fin og ensformig masse.

Tril kuglerne i en passende størrelse og rul dem i dit yndligsdrys.

Opbevar kuglerne i køleskabet hvor de kan holde sig min. 1 uge



Etiketter: , , , , , , , , , , , , ,