Marokanske gulerødder, blomkåls cous-cous & chili creme

I lørdags var temaet for aftenens middag; marokansk.
Jeg er vild med de varme krydderier, som er et af kendetegnene ved det marokanske køkken.

Jeg har efter hånden lavet en del forskellige blomskål cous-cous, men denne her, er altså en af de bedste jeg har lavet. Om det var selve sammensætningen af hvad jeg kom i, eller om det var hele samhørigheden af de andre retter og bare stemningen ved maden - det ved jeg ikke, men godt, det smagte det. Og de marokanske gulerødder - yum! - de kommer snart på menuen igen!


Marokanske gulerødder:

Du skal bruge:

1 kg gulerødder
Frisk koriander (kan erstattes af persille)
Salt

Dressing:

Saften fra 1/2 citron
2 spsk olivenolie
1-2 fed hvidløg
1/2 tsk kanel
1/2 tsk paprika
1/2 tsk stødt koriander
1/2 tsk stødt spidskommen
1 knivspids røget paprika

Sådan gør du:

Skræl gulerødderne og skær dem i 1 cm tykke skiver. Kog dem i let saltet vand i 10-15 min. De skal være møre, men ikke bløde.

Rør imens dressingen sammen.

Når gulerødderne er kogte, hældes vandet fra og blandes sammen med dressingen, mens de er brand varme, så suger de nemlig dressingen til sig.
Lad dem blive lune, før de vendes med koriander eller persille.

Blomkåls cous-cous:

Du skal bruge:

1 blomkål
1 lille håndfuld pistacie nødder
1 lille håndfuld abrikoser
1 håndfuld bredbladet persille
2 forårsløg

Dressing:

Saften fra 1/2 citron
1/2 tsk spidskommen
1 knivspids cayennepeber

Sådan gør du:

Rør alle ingrdienserne til dressingen sammen.

Del blomkålen i midre buketter og kør det til en cous-cous lignende konsisten i en foodprocessor eller blender.

Bland blomkålscous-cousen sammen med dressingen.
Skær abrikoerne i mindre tern, hak pictacienødderne og persillen groft og skær forårløget i tynde skiver. Mix det hele sammen.
Stil den evt. på køl mens det andet laves - den kan sagtens tåle at trække lidt og er også vidunderlig dagen efter.

Chilicreme:

Du skal bruge:

2 røde peberfrugter
1 rød chili
1 lille bundt basilikum
2 spsk græsk yoghurt
Havsalt

Sådan gør du:

Skær peberfrugterne over i 2 på langs, fjern kernehuset, skyld og tør dem.

Placer dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 225 grader i 10-15 min.
Skrællen skal blive sort. Kom de bagte peberfrugter i en plastpose, lad dem køle lidt og pil så skrællen af.

Skær chilien over på langs og skrab kernerne ud.

Kom peberfrugt, basilikum og chili i en blender til den har en cremet konsistens.
Kom det i en skål og rør den græske yoghurt i og smag til med salt.

-
Alle disse herligheder blev servert sammen med krydrede oksespyd.
Kødet havde jeg vendt i lidt olivenolie, paprika, hvidløg, kanel, spidskommen, sakt og peber, sat dem på spyd og stegt dem i ovnen på 225 grader i 10 min.

Et helt igennem fantastisk lørdagsmåltid, som var lækkert i sammensætning, men hver af delene kan sagtens serveres seperat.




Etiketter: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,